LAG Herning arbejder med en strategi for udviklingen af området.
Mission og Visionen er:
Mission
LAG Hernings formål er at understøtte lokale kræfter, som ønsker at igangsætte projekter vedrørende arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne.
LAG Herning vil fungere som ”oversætter” og ”bindeled” mellem statslige, regionale og kommunale tiltag til fremme for det gode liv i landdistrikterne.
Visionen
LAG Herning vil være kendt som katalysatoren for øget livskvalitet, bosætning og erhvervsfremme i landdistrikterne.
LAG Herning vil være kendt for at få nærdemokratiet til at blomstre i kraft af dialog og borgerinddragelse.
LAG Herning vil være kendt som en professionel samarbejdspartner der skaber resultater.
Udviklingsstrategien beskriver lokalområdets særlige situation og udfordringer og præsenterer de centrale målsætninger. Strategien indeholder også en beskrivelse af de aktiviteter, der skal føre til målene og en plan for, hvordan vi kan involvere borgere, virksomheder, organisationer, foreninger, myndigheder og andre lokale partnere i at gennemføre målene. Desuden indeholder strategien budget og tidsplan.
Udviklingsstrategien er godkendt af:
- LAG Hernings medlemmer
- Herning Kommune og Region Midtjylland
- Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv
Hent strategien her